5 gode råd til at slippe af med graviditetskvalme

5 gode råd til at slippe af med graviditetskvalme

Kvalme er et meget almindeligt gene i en graviditet. Heldigvis findes der dog meget, man selv kan gøre for at slippe af med kvalme og opkast i graviditeten. Vi kommer her med vores 5 bedste råd til, hvordan du kan slippe af med den generende graviditetskvalme.

Akupunktur

Akupunktur er god til at lindre mange forskellige former for lidelser og gener – og her er graviditetsgener altså ingen undtagelse. Gravid akupunktur har faktisk vist sig at være særligt godt til at lindre eller helt fjerne især kvalme og opkastninger, men faktisk også rigtig mange andre graviditetsgener, som f.eks. bækkensmerter, krampe i benene, ødemer, øreknuder, forhøjet blodtryk og meget mere. Hvis du altså gerne vil have mere overskud i din graviditet, fødslen og tiden efter med den nyfødte, kan det være en god idé at gå til akupunktur i løbet af din graviditet.

Prøv et akupressurarmbånd

Det er ikke kun akupunktur, der kan hjælpe dig af med den forfærdelige kvalme. Du kan også prøve et akupressurarmbånd. De er bedst kendt som værende et middel mod søsyge, men de kan faktisk afhjælpe mange forskellige gener. De lægger nemlig pres på et punkt i håndleddet, som kan hjælpe med en lang række gener. Det er også fuldstændig bivirkningsfrit og kan bruges døgnet rundt. Det er altså helt sikkert et forsøg værd.

Spis ofte og få masser af kulhydrater

For mange kan problemet faktisk blive mindsket markant ved blot at spise hyppigt og prioritere de hurtigere kulhydrater i form af en banan eller en kiks. Det er derfor altid en god idé at have nogle hurtige snacks med på farten, så du hurtigt kan tage kvalmen i opløbet. Det vil også dit mavetarmsystem og dit blodsukker takke dig for. Det afhjælper også oversult – og når du holder dit blodsukker stabilt, har det en formildende virkning på kvalmen.

Hold dig fra generende lugte

Mange gravide oplever en usædvanlig overfølsomhed over for lugte, så det kan være en god idé at holde dig fra kraftige lugte, der kan give dig kvalme. Det er her vigtigt, at du får luftet godt ud og evt. snakker med din omgangskreds om at begrænse kraftige lugte. Det er også en god idé at snakke med din partner om at holde hjemmet og især køleskabet lugtfrit, så du roligt kan opholde dig i dit hjem uden at blive generet.

Prøv B6-vitamin

Hvis du lider af graviditetskvalmen, men uden rent faktisk at kaste op, så kan B6-vitamin gøre underværker for dig. Studier har nemlig vist, at 20 mg af vitaminen indtaget tre gange om dagen kan lindre kvalme. Det er dog noget, du skal snakke med din læge om.

Hvis du ikke er til tilskud, så findes der flere madvarer, der er proppet med B6-vitamin. Det er f.eks. grøntsager, mælk, magert kød og produkter med fuldkorn. Det skal dog lige nævnes, at kogning, lys og stegning dog nedbryder hovedparten af systemet. Det er derfor altid bedst at spise grøntsagerne rå.

Skriv et svar