Derfor skal du søge hjælp, når du bliver mentalt presset

Derfor skal du søge hjælp, når du bliver mentalt presset

På trods af at leve i en oplyst og moderne tid, er der flere mennesker end nogensinde før, der får problemer med deres mentale helbred. Mange mener, at det skyldes vores nuværende kultur, hvor konkurrencesamfundet er meget udtalt. Særligt de unge mennesker bliver fortalt, at det er vigtigt med gode karakterer og den rette karriere. Vel at mærke en som man finder uden fjumreår og uden at spilde sin tid.

Men dette er ikke det eneste pres, som de unge mennesker føler. For i en tid, hvor man vokser op med de sociale medier fra nærmest barnsben, lærer man desværre at sammenligne sig selv og sit liv – på et papirstyndt substansniveau – med andre.

Dét at se andre menneskers glansbilleder af rejser, biler, designertøj, billeder fra fitnesscentret og meget mere er med til at skabe et elfenbenstårn af forventninger, som er umulige at leve op til. I stedet får det en negativ effekt, fordi man begynder at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor man ikke lever magen til alle de eksempler på succes, som florerer på tværs af de sociale medier. Det kan sætte gang i en meget negativ spiral.

Husk at trække vejret – søg hjælp hvis det bliver for meget

Når man lander i en af de her situationer, hvor det mentale helbred presses fra resten af verden og forventningspresset føles tungt, handler det om at stikke en finger i jorden, tage en dyb indånding og se på de faktiske realiteter – ikke hvad glansbillederne fortæller.

Ender man i en meget trist og tung situation, hvor man ikke kan se sig ud af de triste tanker eller en decideret depression, er det vigtigt at søge hjælp. Optimalt søger man allerede hjælpen tidligt, så en depression ikke når at komme på tale.

Tal evt. med en person fra Lifework.dk, hvor du kan få hjælp af en psykoterapeut, som også råder over de kompetencer en coach har. Det vil sige en person, som kan hjælpe dig med at vinde indsigt og bearbejde de negative billeder, du maler af dig selv og dit liv, og som også samtidig har evne til at motivere dig og hjælpe dig med at gøre en ende på de selvdestruktive tankegange.

Skriv et svar