Er du nybagt forælder? Det kan være svært at få tid til det hele, når man lige har fået barn – især hvis man ikke lige får den bedste nattesøvn og ikke rigtig kan lægge barnet fra sig. Det er her en slyngevugge kommer ind i billedet. Der er nemlig 5 kæmpe fordele ved en slyngevugge – og det vil du som nybagt forælder helt sikkert sætte pris på.
Baby sover længere og mere roligt
Den første tid i verden kan være meget overvældende. Sanserne stimuleres nemlig helt anderledes uden for mors trygge mave, så baby skal lige pludselig opleve dufte, lyde og andre indtryk. Det kan gøre, at din baby har svært ved at finde ro, selvom trætheden melder sig. I en slyngevugge genskaber du varmen og nærheden fra tiden i livmoderen – og med de lette, vuggende bevægelser, som virker beroligende, kan din baby få hjælp til at falde til ro og falde i søvn.
Du får mere tid til praktiske gøremål
Mange forældre oplever at slyngevuggen bidrager til at barnet får en god søvnrytme, sover længere og mere roligt – og det giver selvfølgelig en del mere tid og overskud i en ellers presset hverdag. Når baby sover trygt og godt i sin slyngevugge og får en god lang lur midt på dagen, får du altså mere tid og ro til at ordne alle de opgaver, som skal udføres i hjemmet, f.eks. lave mad, gøre rent, rydde op og meget ud – uden at du skal have baby med på slæb på maven eller ryggen. Du får med andre ord mere tid til dig selv, uden at det går ud over din baby.
Den er nem at tage med
Slyngevuggen kan hjælpe bed både korte lure og i lange søvnstræk, og med et slyngevuggestativ er det nemt at tage den med, hvor end man nu skal hen – uanset om man skal på udflugt bare en enkelt dag eller om man skal på ferie. Vuggen i sig selv er også meget nem at pakke sammen i den medfølgende pose og tages med på tur. Den fylder ikke særlig meget, men du vil hurtigt lægge mærke til at den er guld værd.
Den er ergonomisk og sikker
En nyfødt sover op til 20 timer i døgnet, så det er selvfølgelig altafgørende at den lille ligger rigtigt. En slyngevugge er en ergonomisk og sikker soveløsning. Den bløde udformning følger kroppen og understøtter rygsøjlens udvikling. Dens bevægelser er også med til at stimulere balanceorganet i øret, som sørger for, at babyens motorik forbedres.
Den afhjælper kolik og refluks
Mange nybagte forældre oplever, at de skal overleve på lidt eller ingen søvn alt for ofte, især hvis baby lider af kolik eller refluks. En slyngevugge kan dog gøre en markant forskel. Den kolikramte baby vil nemlig opleve øjeblikkelig tryghed i slyngen, og det kan få ham eller hende til at slappe af, så gråden sænker sig. Slyngevuggen kan også afhjælpe refluks, fordi babyens hoved kan hæves i vuggen – og det gør at mavesyren ikke kan løbe tilbage gennem spiserøret.
Skriv et svar